Uge 16: Hvilken slags raket skal vi flyve til Månen med? Og hvornår får vi de CO2-fri lastbiler? Vi har prøvekørt en 17 tons Volvo el-truck.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske I denne uges Transformator skal vi først til Månen. For selvom Jeff Bezos og hans firma Blue Origin længe har lignet en favorit i kapløbet om at sikre sig Nasa opgaven med at landsætte de første astronauter på Månen siden 1972, valgte Nasa i denne uge at give alle 18 milliarder udviklingskroner til Elon Musk og Space X. Selvom vi har set hans Starship-raket eksplodere igen og igen. Derefter skal vi ud på landevejen, hvor der i dag er trængsel af dieselkonsumerende lastbiler. Men i takt med at kravene til transportens CO2-udledning skærpes, må også lastbilerne bygges til at køre på el. Ingeniøren var med Volvo Trucks ude at prøvekøre en 17 tons el-lastbil. Links (Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu) Starship er valgt til fremtidens månelander – først skal den lande på Jorden Hvem skal sende satellitter i rummet? Nye rumfly giver raketterne kamp til stregen En ny dreng i klassen: Hollandsk mini-Concorde skal sende satellitter i rummet Den CO2-fri lastbil kan vælge flere veje: Batteri eller brint eller...? Førerløs Tesla-bilulykke: To mennesker omkommet Tesla-autopilot kan snydes til at køre uden chauffør Succes: Helikopter har gennemført sin første flyvning på Mars

Om Podcasten

Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.