Uge 33: Farlig pseudovidenskab fra Netflix. Cloudgaming skyder frem. Kovending om mundbind

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Mads Lorenzen, Andreas Lindqvist og Thomas Djursing

I denne uges Transformator forudser vi et farvel til den potente gamingcomputer og spilkonsolen og logger i stedet på en af de nye, cloudbaserede spiltjenester. Ifølge fagfolk vil cloudgaming, som giganter som kun Google og Microsoft kan mønstre infrastrukturen til, udvikle sig til spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.

Ansigtsmasker er blevet revet ned fra hylderne, efter at smittetallene igen stiger og Sundhedsstyrelsens nylige kovending, hvor direktør Søren Brostrøm i modsætning til tidligere gik ud og anbefalede brugen af mundbind f.eks. i den kollektive trafik ogbutikker. Også selvom der stadig ikke er ført bevis for, at de rent faktisk bekytter bæreren. Vi samler op på diskussionen.

Netflix vender vi tilbage til i ugens holdning, hvor lederskribent i Ingeniøren Thomas Djursing appellerer til fagfolk om at tale dunder mod kvaksalveriet i den voksende wellness-industri, som nu også promoveres i pseudovidenskabelige dokumentarserier på streamingtjenesten.

Links

Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.

Skyen har ædt musik- og filmbranchen: Nu vil den have computerspillene

Dansk firma måtte give op: Spillet om cloud gaming er ikke for de små

Analyse: Kovending er lige så uundgåelig, som den er forsinket

Alle køber dem: Sådan virker mundbindet

Leder: Vi må gøre op med farlige sundhedsråd

Om Podcasten

Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.