Uge 46: Privat byggesagsbehandling truer sikkerheden. Nye medie fra Ingeniøren sætter fokus på digitalisering.

Vært: Anders Høeg Nissen

Medvirkende: Ulrik Andersen, Adam Fribo og Magnus Bredsdorff

I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan man i fremtiden vil tjekke, om byggerier og bygninger er sikre. I dag er det kommunerne, der kontrollerer det, men det skal de ikke længere. I stedet skal f.eks. private brandrådgivere stå for at tjekke det. Problemet er bare, at det er de private firmaer selv, der skal certificere, at rådgiverne er kvalificerede – og i Sverige og Norge viser tilsvarende erfaringer, at det faktisk giver flere fejl.

Bagefter byder vi velkommen til endnu et af Mediehusets PRO-medier, nemlig DigiTech, der sætter fokus på digitalisering og offentlige it-løsninger. Jeg får besøg af redaktør Adam Fribo, som også har taget en aktuel historie om patientjournal-systemer med som eksempel.

Endelig skal vi uddele Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og til priserne har vi adskillige kandidater at vælge mellem – fra kuldsejlede fregatter til privatlivsbeskyttede julegaver.

Links

Analyse: Privat kontrol kan sætte bygningssikkerhed over styr

Velkommen til DigiTech

Brugerinddragelse sikrer opbakningen til jysk EPJ-succes

Mozillas gaveguide med fokus på privatliv og sikkerhed

Ekspert i persondataret: Politiets ANPG-backup var i strid med lovens hensigt

Norsk forsvar: Det vil tage tre uger at bjærge fregatten

31 km i diameter: Danske forskere finder enormt meteorkrater under Grønlands indlandsis

Om Podcasten

Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.