Uge 49: Forudsætningerne skrider for Københavns letbane. Enighed om nyt internet til industrien. Asbest er stadig et stort sundhedsproblem.

Vært: Anders Høeg Nissen

Medvirkende: Christoffer Ranhauge, Laurids Hovgaard og Magnus Bredsdorff

I denne uges Transformator har vi hele tre ting på programmet, og vi skal vidt omkring:

Vi lægger ud med den politiske og økonomiske ballade omkring anlæggelsen af Københavns kommende letbane - det er især ombygningen af Glostrup og Herlev stationer, der giver knas.

Bagefter ser vi på hvordan sygdomme fremkaldt af asbestfibre stadig langtfra er et løst problem – vi ser på problemets omfang og på, hvor tingene går galt.

Endelig skal vi dog også være lidt glade: Automationsbranchen har nemlig vedtaget en ny kommunikationsstandard mellem sensorer, maskiner og fabriksanlæg, og det kan gøre fremtidens digitaliserede alting noget nemmere at føre ud i livet.

Rettelse: Ja, det med akronymer er svært, og det lykkedes vist at kløjs i bogstavsuppen et par gange i podcasten. Den nye automations-standard hedder altså OPC UA over TSN – hvilket er en forkortelse for Open Platform Communications Unified Architecture over Time Sensitive Networks.

Priserne Ugens Transformer og Ugens Kortslutning uddeles til sidst i podcasten, og i denne uge handler det om naturgas og korruption.

Links

Dropper to perroner for at spare: Passagertallet for Københavns letbane svinder ind

200 dødsfald kan skyldes asbest spredt til miljøet

Løse fibre drysser af dit gamle asbesttag: »Man kan ikke afvise, at der er en sundhedsrisiko«

Livsfarlige fibre bliver spredt fordi flere kommuner dropper asbesttjek

Historisk gennembrud: Nu er giganter enige om et fælles industrielt internet

Nu er det helt sikkert: Gasledning til 12 milliarder bliver lagt gennem det danske landskab til Polen

Dansk ingeniørvirksomhed hædres for sin kamp mod korruption i Ukraine

Om Podcasten

Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.