Modstand mod pakke-afgift, tema: Lager, logistik og ejendomme – og storpolitik i Hormuz-strædet.

’Transport Tidende – podcast med gods i' kaster sig over branchens massive modstand mod en afgift på pakker, som regeringen ellers havde i støbeskeen i en ny postaftale som finansiering af PostNords underskudsgivende aktiviteter. Vi dykker også ned i avisens tema om lager, logistik og ejendomme, hvor vi taler mere om HTC’s nyeste satsning; terminalen Opmax, samt lager og logistikbranchens vilkår i Danmark i en tid med ekstremt lav tomgang. Endeligt kaster vi os over historien om fregatten Iver Huitfeldt, der i de seneste tre måneder har eskorteret danske og udenlandske civile handelsskibe gennem Hormuz-strædet 16 gange. Og så slutter vi af med ’Ugens øjenåbner’, hvor journalisterne hver trækker en historie frem fra avisen, der har overrasket eller løftet et øjenbryn. I studiet er Anders Per Gajhede og Lars Myrup Lassen fra Transport Tidende. ’Transport Tidende – podcast med gods i’ er udgivet af Danske Transport Medier.

Om Podcasten

Vi hedder Lars og Anders og med 25 års erfaring inden for transportjournalistik præsenterer vi hermed ’Transport Tidende - podcast med gods i!’ som et supplement til avisen Transport Tidende. Vi vil med podcasten rigtig gerne nå ud til vores eksisterende læsere, der som oftest er fagprofessionelle inden for transport og logistik, men vi vil også rigtig gerne fange et nyt publikum af lyttere, der er nysgerrig efter en dosis transportjournalistik hver anden uge. Ekstra afsnit ’Ugens øjenåbner’. Vi præsenterer hver en ting, der har overrasket, glædet, sprunget i øjnene eller lignende. Læs de seneste godstransport- og logistiknyheder på www.transporttidende.com