#4 - Projektioner

Projektion er at overføre en kvalitet eller karaktertræk til andre, som vi fornægter i os selv. I denne episode taler Lars Mygind og jeg om, hvordan man bliver bevidst om den ellers automatiske, ubevidste forsvarsmekanisme projektioner er. Det er muligvis det mest langtrukne terapeutiske selvarbejde at begynde at tage ejerskab for det, der ser ud til at være fejl hos den anden/vores omgivelser, for det er helt naturligt at forudantage noget om ting og mennesker; altså at møde op i verden subjektivt. Men Lars og jeg er enige om den revolutionerende kraft i kontinuerligt at identificere mødet med vores projektioner, og dermed også andres mod-projektioner. Når vi opdager vores skygger igennem det, vi har overført til andre, kan vi trække projektionen hjem og integrere den kvalitet, vi så i den anden, i os selv! Så længe vi er fanget af stærke projektioner, vil kampen på indersiden, manifestere sig i den ydre virkelighed. Det er nok mit bedste argument (til mig selv) for hvorfor jeg må holde mig nysgerrig på hvilke dele af min psyke, jeg tillægger andre. Skrevet af Mannah Tak for at lytte med og skriv endelig på facebooksiden, hvis du har kommentarer til det du hører. Fra næste episode begynder vi at interviewe andre med speciale i traumer.

Om Podcasten

Traume - Specialist Lars Mygind og Evolutionær Astrolog Mannah Guldager er i samtale om traumets natur, rækkevidde og helbredelse. Det vi har til fælles er en interesse for de ubevidste programmer og en åbenhed for hele tiden at lære mere om, hvordan vi kan opløse det, der holder os fra at leve et dejligt og opfyldt liv. Vores intention er, at denne programserie vil indvie dig i en forståelse af traumer, der kan hjælpe dig konkret i hverdagen og i din måde at forholde dig til dig selv på. Du er velkommen til at skrive på facebooksiden (facebook.com/traumeterapipodcasten) med dine refleksioner og eventuelt ønsker til hvad vi tager op i kommende afsnit. Se mere om bl.a. de kurser Lars tilbyder i traume terapi her: https://mygind.dk/ og Mannahs astrologi her: https://www.mannahguldager.com/