S1 Ep5: Peter Fischer-Møller om kirkens klimakamp

Skal folkekirken blande sig i den grønne dagsorden? Og hvorfor opfattes det af nogen som kontroversielt? Peter Fischer-Møller er kendt som den grønne biskop. Han vil ikke kalde bøfelskerne for syndere, men "spiser man meget kød og forbruger mere, end man har brug for, har det konsekvenser for kloden", siger han. Samtidig er biskoppen over Roskilde Stift folkekirkens ihærdigste fortaler for en grøn omstilling. En dagsorden, som ofte opfattes politiserende og deler vandene. For nylig præsenterede han sammen med andre kirkefolk fem mål, som skal motivere menighedsrådene til at være klimabevidste. Men hvorfor skal folkekirken overhovedet blande sig i den grønne dagsorden? Det spørger vi Peter Fischer-Møller om i denne uges udgave af Kristeligt Dagblads nyhedspodcast ”Tro Om”.

Om Podcasten

Bliv klogere på, hvad du skal tro om knudrede sognekonflikter, koks i kommunikationen og kirkekunst uden Gud, når Philip Christoffersen – vært på Kristeligt Dagblads nye podcast ”Tro Om” – hver torsdag inviterer en gæst i studiet til en samtale om ugens mest interessante kirke og tro-historie. Sammen undersøger de tidens vigtigste kirkelige debatter og ser på dem fra nye vinkler. Lyt med her eller i Kristeligt Dagblads app. Hør flere podcasts fra Kristeligt Dagblad på http://k.dk/podcast