52. Det Kongelige Kapel - med slagtøjet på arbejde

Trommernes Sjæl tager på arbejde med Verdens ældste orkester ! Det kongelige kapels slagtøjsgruppe med Mathias, Mads, Marcus, Jonathan og 2 x Henrik byder indenfor i slagtøjshulen i Operahuset på Holmen i københavn. Herfra og også fra Gamle Scene på Kgs Nytorv styrer, koordinerer og afvikler drengene de mange prøver, koncerter og forestillinger som kapellet spiller hver eneste dag. En hverdag der er fyldt med slagtøj og hvor ikke 2 uger er ens. Drengene fortæller om jobbet, fællesskabet, om instrumenterne, der tæller "kongebækkener", kirkeklokker, gamle lilletrommer og pauker, og du kommer sågar med til prøve i orkestergraven på balletten Svanesøen. Din vært er kæmpe fan - Kapellets slagtøj er for vilde !

Om Podcasten

Trommernes Sjæl er skabt af trommeslager Morten Lund, som også er din vært. Podcast serien afdækker hele det danske tromme- og slagtøjslandskab via interviews og samtaler med vigtige danske udøvere, og er samtidig dokumentation og formidling af årtiers dansk musikhistorie. Der er masser af tid til nørderi, til den personlige historie og til at finde ind til selve trommernes sjæl...