53. Catching up - med Anton Eger

Norsk/Svenske Anton Eger har de seneste årtier markeret sig som en af Europas allermest progressive trommeslagere på jazzscenen. Sammen med vennerne i Jazzkamikaze, Marius Neset´s diverse projekter, Phronesis, Godspeed og RKADIA har Anton været medskaber af noget af det mest banebrydende og fremsynede jazzmusik i nyere tid. Anton bor i - og er uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København, og var en del af en gylden årgang, der tæller navne som alle i dag er internationale stjerner - og så er Anton iøvrigt tidligere elev af din podcastvært :) Lærer og elev catcher i denne episode op efter al for lang tid væk fra hinanden, og Anton fortæller om hele sin vilde rejse med trommerne.

Om Podcasten

Trommernes Sjæl er skabt af trommeslager Morten Lund, som også er din vært. Podcast serien afdækker hele det danske tromme- og slagtøjslandskab via interviews og samtaler med vigtige danske udøvere, og er samtidig dokumentation og formidling af årtiers dansk musikhistorie. Der er masser af tid til nørderi, til den personlige historie og til at finde ind til selve trommernes sjæl...