Appetit ude, spis hjemme

I det her afsnit skal vi tale om prostitution. For Europas landeveje har gennem tiden været fyldt med fristelser for de danske eksportchauffører, så hvordan har dét været, at opleve fra første række? Og så skal vi også omkring noget helt andet - nemlig familielivet. For har det overhovedet kunne lade sig gøre at holde på en kæreste derhjemme, når man er væk 300 dage om året? Fortæller: Christian Bonde. Tilrettelæggelse og klip: Nicholas Durup Thomsen. Idé, research og interviews: Karsten Baun. Lyddesign: Anton Færch. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. DR redaktør: Cecilie Tonnesen. Produceret for DR af MonoMono.

Om Podcasten

Der var en tid før GPS og smartphones. En tid hvor en truckers eneste livline var de andre kollegaer på landevejen. I 'Truckerne' fortæller Christian Bonde om et helt særligt fællesskab bestående af levende legender som Linda Pilfinger, Georgia Boy, Knægten og Erik 'The Cowboy', der er nogle af de truckere, der siden 70'erne har kørt Europas motorveje tynde mens de fragtede spanske appelsiner til supermarkedernes kølediske og danske skinker til italienske spiseborde. De drømte alle om eventyr og frihed, men drømmen blev undervejs udfordret af uheld, banditter, stridigheder og et Europa i hastig forandring. Produceret for DR af MonoMono.