Truckerradio 2024 - Episode 1: Pilot

Velkommen til den spæde start på Truckerpodcast - nemlig Truckerradio! I denne første pilot episode vil du komme til at kende mere til dine værter; Mads Krabbe og Anders Lau. Vi kommer ind på historien bag opstarten af Truckerpodcast, og hvad vores visioner er med konceptet. Vi kommer også ind over lidt vognnørderi fra vores sponsorer, og Mads har taget en quiz med på 10 spørgsmål, som både skal udfordre og påklæde Anders til at blive en truckerkyndig vært med habil viden indenfor branchen. Du kan allerede glæde dig til næste uge hvor det er Mads som bliver kastet under bussen! Truckerradio er den første serie fra vores brand Truckerpodcast, som henvender sig til lastbilschauffører. Vi inviterer folk fra branchen med os i studiet, gennemgår opdateringer fra den store facebookgruppe “Lastbilschauffør”, og ringer ud til chauffører på landevejene i både indland og udland. Lyt med og bliv klogere på hvad der sker på landevejene og hvad der rør sig i transportbranchen. Truckerradio præsenteres i samarbejde med Volvo og VM Tarm, som er hovedsponsorer for Truckerpodcast

Om Podcasten

Vores mission med Truckerpodcast er at skabe en uundværlig kanal for lastbilchauffører, der tilbringer utallige timer bag rattet. Vi vil tilbyde relevant og underholdende indhold, der gør køreturen både sjovere og mere interessant. Med Truckerpodcast får du ikke bare en kanal, men en trofast kørekammerat! Find merchandise i vores webshop: https://webshop.jyskmedieproduktion.dk