Familien 4:9

I dette afsnit går vi endnu dybere ind bag glamourens slør og ser nærmere på nogle af de personer, der befinder sig helt tæt på mordene på Cielo Drive – blandt andet William Garretson, der på mystisk vis slipper uskadt fra massakren. Men er hans forklaringer troværdige? Og hvad med den polske emigrant Witold, som lever i konstant frygt efter mordene? Vi dykker også ned i spørgsmålet om løgnedetektorer, der måske ikke er så troværdige, som vi går og tror – og hvad det betyder for efterforskningen af sagen. Jo længere vi kommer ned under overfladen, jo tydeligere bliver det, at historien om Charles Manson og Familien handler om meget mere end mord: Det handler om magt, musik og manipulation – i en by, hvor virkeligheden ofte overgår fantasien. Tag med på rejsen, når vi bevæger os endnu længere ind i mørket, hvor sandheden bliver stadig sværere at få øje på.

Om Podcasten

True Story er danske og udenlandske kriminalhistorier fra den virkelige verden. En god blanding af true crime, dokumentar og historiefortælling. Sagerne er genfortællinger af virkelige kriminalsager, som de har været beskrevet i andre medier. Af hensyn til diskretion kan visse navne være ændret og detaljer være udeladt. Produceret, redigeret og fortalt af Martin Hylander. Musik: www.incompetech.com. Husk at du kan lytte til endnu flere spændende kriminalsager i podcasten True Story Exclusive på Podimo - link til søsterpodcasten finder du på True story's FB, IG eller i episodebeskrivelserne.