Jonathan Harboe: "Jeg går ikke rundt og tror, at jeg er Patrick Bateman"

Nogle mennesker er bare så utroligt smukke, at man ikke kan undgå at være andet end røvmisundelige på dem - det er fx Chano og jeg - det er nemlig svært, at kigge på os uden at tænke, hold kæft de er lækre, de må fandeme have det nemt. OG det har vi os. Men det er ikke alle smukke mennesker, som har det nemt. Det er dagens gæst et strålende eksempel på. Han er endnu smukkere end Chano og jeg, men hans liv har også været langt hårdere. Man fristes til at tro, at dagens gæst betaler en høj pris for sin skønhed. Han har nemlig været ved at dø hele tre gange i sit liv! Udover at være lækker, så er han flot, dejlig, pæn, nydelig, sexet, fræk, smuk og vi kunne blive ved. Velkommen til ham, den lækre fra Sjit Happens, Ruben Sølto.. Nej, Jonathan Harboe!I dag skal vi finde ud af hvor hårdt det er at være lækker, vi skal snakke om at snyde døden hele tiden, og så skal vi selvfølgelig en tur over Atlanten. Tsunami lærte:Rosa fra Bagedysten har svært ved navneHvad Leading-man-face erHvordan man undgår at døAt “Her & Nu” faktatjekker ALT!Hvad Claes Quaade laver__________________________Værter: JaTilrettelægger: også jaMusik: Upright-Music & Bliv Ikk Forelsket + noget opera

Om Podcasten

Et program, der er drevet af et ustyrligt selvhad og en ukuelig nysgerrighed, hvor du hurtigt vil opdage, hvor din egen personlige grænse går. Vi stiller spørgsmålene, som du aldrig havde drømt om: Hvordan lyder en Tsunami? Hvad koster en atombombe? Hvordan dufter Thyra Franks balder? Hvordan var Morten Messerschmidt i tyskundervisningen? Hvor påvirket skal man være, før man ikke kan sende radio? Og vigtigst af alt - hvem fuck hører radio? Chano er en overvægtig tidligere kok og afdanket influencer, der jagter berømmelse, mens den talentløse tidligere praktikant, Sebastian, kæmper for at holde resterne af livet sammen. Det kulminerer i et makkerpar, verden aldrig har haft brug for. På forhånd undskyld.Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til tsunami@24syv.dk