Ekspertafsnit: Sexolog Ditte Winkel om at finde sin seksuelle identitet, grænsesætning og copingstrategier efter seksuelle overgreb

Som mennesker bliver vi født med en nysgerrighed på vores egen krop og muligheden for at mærke nydelse. Vores omsorgspersoner understøtter den nysgerrighed på nydelse i barndommen og de har derfor massiv indflydelse på, hvordan vi udlever vores seksualitet og sætter grænser både i ungdommen og voksenlivet.    I dagens afsnit kan du høre sexolog Ditte Winkel bl.a. fortælle om:    - Hvorfor det kan være svært at mærke sit ”ja” og sit ”nej”, og hvordan vi bliver bedre til det. - Hvad et seksuelt traume er, og hvordan man heler det.  - Hvilke coping-strategier der ofte følger efter et seksuelt overgreb. - Og hvorfor samtykkeloven allerede har vist sig at være meget vigtig.    Josefine fortæller også om, hvordan hun selv har været udsat for et seksuelt overgreb, men i mange år fortalte sig selv, at det var hendes egen skyld.    Vært: Josefine Stork    Medvirkende: Ditte Winkel   Musik: Joshua Lindemann 

Om Podcasten

I podcasten "Tungdom" vil journalist og vært Josefine Stork undersøge følelserne og de tunge tanker fra barn- og ungdommen, som bor så dybt inde i mange af os. I hvert afsnit taler hun med en ny kendt gæst og sammen skruer de tiden tilbage til dengang de havde det svært og hvor alt fra angst, identitetskrise, spiseforstyrrelse og dårligt selvværd prægede en del af deres ungdom. Håbet er, at du som lytter kan spejle dig og føle dig mindre forkert i dine følelser. For én ting er sikkert. Du er langt fra alene om at have det svært. Vært: Josefine Stork, ALT for damerne Musik: Joshua Lindemann