Geeti Amiri om kultursammenstød, vold og tvangsanbringelse

”Det at blive anbragt gjorde, at jeg følte mig uønsket, at jeg var i vejen, og at jeg ikke havde noget sted i verden – for det sted jeg allerhelst ville være, det kunne ikke rumme mig” Forfatter, debattør og folkeskolelærer Geeti Amiri flygtede fra Afghanistan til Danmark som 4-årig, og voksede op i et hjem præget af vold og social kontrol fra storebroderen, der havde overtaget rollen som familiens overhoved efter farens død.  Hør Geeti fortælle, hvordan hun levede i konstant frygt for at træde forkert og mærke storebrorens vrede, hvordan hun blev tvangfjernet som 17-årig og anbragt på en institution, hvordan hendes 20ere var én lang ensom ørkenvandring, hvor livet ikke altid føltes værd at leve, og hvordan hun søgte bekræftelse i dysfunktionelle forhold til mænd.   Hør også hvordan hun i TV2 programmet ”Shaolin” for første gang åbnede døren ind til de mange traumer og endelig gav smerten og sorgen fra fortiden plads til at hele.   Vært: Josefine Stork  Medvirkende: Geeti Amiri Musik: Joshua Lindemann 

Om Podcasten

I podcasten "Tungdom" vil journalist og vært Josefine Stork undersøge følelserne og de tunge tanker fra barn- og ungdommen, som bor så dybt inde i mange af os. I hvert afsnit taler hun med en ny kendt gæst og sammen skruer de tiden tilbage til dengang de havde det svært og hvor alt fra angst, identitetskrise, spiseforstyrrelse og dårligt selvværd prægede en del af deres ungdom. Håbet er, at du som lytter kan spejle dig og føle dig mindre forkert i dine følelser. For én ting er sikkert. Du er langt fra alene om at have det svært. Vært: Josefine Stork, ALT for damerne Musik: Joshua Lindemann