Katrine Juel om mobning, spiseforstyrrelse og hemmeligheder under sengen

"Hvorfor er du så fucking dum? Tænk et lille bitte latterligt lortemenneske du er, at du ikke engang kan gå en fucking tur i et supermarked uden at stjæle en pose dronningemandler og så stå alene og ynkelig i en skov og spise dem, din fede ko" Det var hvad forfatter, instruktør og manuskriptforfatter Katrine Juel sagde til sig selv efter at have stjålet slik, dengang hun var indlagt for sin spiseforstyrrelse. Det var desværre sådan Katrine for det meste talte til sig selv.  Katrine led i mange af spiseforstyrrelsen BED (Binge eating Disorder), som gjorde hende afhængig af mad. Hun spiste fordi hun hadede sig selv - et had som sad dybt i hende efter at være blevet mobbet i folkeskolen. En tid som hun selv beskriver var præget af følelsen af at være helt usynlig samtidig med, at man er den, de andre griner af.  Katrine blev først rigtig rask, da hun begyndte at tale højt om sin ellers hemmelige spiseforstyrrelse, og ikke længere skammede sig over den, eller de oplevelser, der havde skabt den. Hun har også skrevet en bog om den - "Hemmeligheder under min seng" - og hendes allerstørste håb med både bog og afsnittet her er, at du som lytter forstår at hemmeligheder kan vokse sig større, jo mere du går med dem selv.  Vært: Josefine Stork, ALT for damerne  Medvirkende: Katrine Juel  Musik: Joshua Lindemann 

Om Podcasten

I podcasten "Tungdom" vil journalist og vært Josefine Stork undersøge følelserne og de tunge tanker fra barn- og ungdommen, som bor så dybt inde i mange af os. I hvert afsnit taler hun med en ny kendt gæst og sammen skruer de tiden tilbage til dengang de havde det svært og hvor alt fra angst, identitetskrise, spiseforstyrrelse og dårligt selvværd prægede en del af deres ungdom. Håbet er, at du som lytter kan spejle dig og føle dig mindre forkert i dine følelser. For én ting er sikkert. Du er langt fra alene om at have det svært. Vært: Josefine Stork, ALT for damerne Musik: Joshua Lindemann