Maria Fantino om ensomhed, kalorietælleri og om at iscenesætte sig selv for at passe ind

"Lægen konkluderede at jeg havde så voldsomme mavesmerter, fordi jeg var ensom og bange for at min sidste ven ville forlade mig" Radio og tv-vært Maria Fantino er ven med tusindvis af lyttere, men da hun var barn havde hun næsten ingen. I folkeskolen var hun i konstant stress over ikke at passe ind, og hun forsøgte at iscenesætte sig selv først som den kloge, så den sjove og så som emo for at få en plads i hierarkiet. Til ballet fik hun at vide, at hun ikke var pæn og tynd nok til at stå forrest, og med sig i bagagen har hun derfor også et ekstremt kalorietælleri, som altid er i baghovedet.  Hør Maria fortælle om at være den upopulære, der pludselig får succes, om de potentielle venskaber hun vender ryggen, fordi hun ikke tør af frygt for at blive afvist, og om hvordan hun forsøger at vise 12 årige Maria indeni den omsorg, hun ikke selv fik dengang ved bl.a. at skrue op for Amy Diamond.   Vært: Josefine Stork Medvirkende: Maria Fantino Musik: Joshua Lindemann        

Om Podcasten

I podcasten "Tungdom" vil journalist og vært Josefine Stork undersøge følelserne og de tunge tanker fra barn- og ungdommen, som bor så dybt inde i mange af os. I hvert afsnit taler hun med en ny kendt gæst og sammen skruer de tiden tilbage til dengang de havde det svært og hvor alt fra angst, identitetskrise, spiseforstyrrelse og dårligt selvværd prægede en del af deres ungdom. Håbet er, at du som lytter kan spejle dig og føle dig mindre forkert i dine følelser. For én ting er sikkert. Du er langt fra alene om at have det svært. Vært: Josefine Stork, ALT for damerne Musik: Joshua Lindemann