Monster 1:2

Jesper vågner til lyden af en kaffemaskine. Han er forvirret over, hvor han er. Han finder snart ud af, at det slet ikke er en kaffemaskine, han hører. Det er lyden af den respirator, der trækker vejret for ham, mens han er i kunstigt koma. Det sidste, han husker, er at stå på taget af Ungdomshuset nytårsaften. Medvirkende: Jesper Bertelsen. Tilrettelæggelse: Mette Moltke Wozniak og Simon Eriksen. Vært: Mette Moltke Wozniak og Line Kirsten Nikolajsen. Redaktør: Sandra Mia Susgaard. Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Om Podcasten

Bristede hjerter, ensomhed, traumatiserende oplevelser, misbrug, besværlige forældre. Tværs giver dig fortællinger om alt det, der kan gøre ondt i livet. Fortalt af dem, der selv har oplevet, overkommet og overlevet det. Tværs inspirerer til at leve og finde en vej ud af livets mørke tider.