Riemer på besøg, håndbold til vinter-OL og sandhedens time i Superligaen

Lige om lidt tørner Danmark sammen med Portugal om en plads blandt de sidste fire i Nations League. I den forbindelse gæster landstræner Brian Riemer programmet til snak om Jürgen Klopp, generationsskifte på landsholdet og den rigtige farve på fodboldstøvler. (02:30) Et af sportens mest magtfulde jobs skal finde en ny ejer. I næste uge stemmer Den Internationale Olympiske Komite om hvem der skal være ny præsident. Skal OL lige pludselig afholdes i hele verden på én gang, eller skal atleterne nu til at have penge? (18:45) Nerverne sidder uden på tøjet hos spillerne fra Brøndby og Silkeborg inden sidste runde i Superligaens grundspil. Søndag skal de to mandskaber spille om en plads i top seks. Andreas Kraul forklarer, hvorfor hjemmebanen både er en gave og et problem for Brøndby og kommer med sit bud på, hvem der ender som sorteper. (31:15) Vært: Emil Schiønning Medvært: Tobias Hansen Gæster: Brian Riemer, Henrik Liniger og Andreas Kraul

Om Podcasten

De vildeste sportshistorier, de største stjerner og forrygende selskab. I Tyvstart får vært Emil Schiønning besøg af gæster, kommentatorer og eksperter, der med stor passion og lyst til at diskutere giver dig alt det bedste fra sportens verden. Nyt afsnit hver mandag og torsdag kl. 13.00.