Tausons exit og ny konge på Tour-tronen

Tre Wimbledon-danskere er blevet til to efter Clara Tausons nederlag i første runde. I dagens episode fortæller tennisreporter Kresten Mosbæk, hvorfor han synes, at Tauson virker irriteret og opgivende på Wimbledons græs. Han kigger også frem mod både Caroline Wozniacki og Holger Runes kommende opgør i anden runde. I Frankrig er sprinteren Mark Cavendish nu ene mand på toppen af listen over etapesejre i verdens største cykelløb. Vært: Rikke Smed.

Om Podcasten

De vildeste sportshistorier, de største stjerner og forrygende selskab. I Tyvstart får vært Emil Schiønning besøg af gæster, kommentatorer og eksperter, der med stor passion og lyst til at diskutere giver dig alt det bedste fra sportens verden. Nyt afsnit hver mandag og torsdag kl. 13.00.