To VM-bælter er ikke nok for Dina

Dina Thorslund er verdensmester i boksning i to forbund. Problemet er bare, at der er fire forbund og dermed fire VM-bælter at kæmpe om. Det er noget nær umuligt at vinde alle fire, for de to øvrige verdensmestre virker ikke til at have den store interesse i at risikere deres VM-bælte og møde Dina i ringen. Dina Thorslund er gæst i dagens Tyvstart og fortæller om sine ambitioner, drømmen om alle fire titler og en bokseverden, der til tider kan være 'åndssvag'. Vært: Emil Schiønning Opdatering: Fredag blev Dina Thorslunds oprindelige modstander, Seren Cetin, udelukket på grund af en øjenskade. I stedet møder hun Mary Romero.

Om Podcasten

De vildeste sportshistorier, de største stjerner og forrygende selskab. I Tyvstart får vært Emil Schiønning besøg af gæster, kommentatorer og eksperter, der med stor passion og lyst til at diskutere giver dig alt det bedste fra sportens verden. Nyt afsnit hver mandag og torsdag kl. 13.00.