Troels Bechs nye OB, Real Madrids tabermentalitet og Danmarks CL-dominans

Efter blot en enkelt sæson i den næstbedste række er traditionsklubben OB tilbage i Superligaen. Klubben har fået et hak i selvforståelsen, fortæller sportsdirektør Troels Bech, men nu er klubben på vej mod nye tider. En sund kultur og egne talenter skal sikre tilværelsen i det fine selskab i næste sæson. Vi kårer weekendens vindere og tabere og skal både høre om producer-Mikkels store kærlighed og vende de skandaløse scener i den spanske pokalfinale. Vi runder programmet af med landsholds- og Team Esbjerg-spiller Line Haugsted, som er med fra en tur i skoven. Hun fortæller om de danske Champions League-chancer, og hvordan hun har oplevet den store opblomstring i dansk klubhåndbold. Vært: Emil Schiønning Medvært: Kresten Mosbæk Gæster: Troels Bech, Mikkel Nygaard, Morten Hausborg og Line Haugsted

Om Podcasten

De vildeste sportshistorier, de største stjerner og forrygende selskab. I Tyvstart får vært Emil Schiønning besøg af gæster, kommentatorer og eksperter, der med stor passion og lyst til at diskutere giver dig alt det bedste fra sportens verden. Nyt afsnit hver mandag og torsdag kl. 13.00.