Vingegaard er Tour-favorit, familien Danmark tager fejl og magi i Birmingham

Kan Kathrine Heindahl stadig spille tophåndbold, når hun en dag er tilbage fra sin graviditet? Nej, mener mange af de mennesker, hun møder i hallerne. Selv siger hun et rungende ja. Hvad kræver det, hvis hun skal indfri det store mål om et OL i 2028? I weekenden kunne en forslået Tadej Pogacar køre alene over stregen som vinder af Strade Bianche, mens Jonas Vingegaard tog hul på Paris-Nice. I dagens program kommer fødselsdagsbarnet Tobias Hansen med en tidlig vurdering af de to stjerners indbyrdes styrkeforhold. Der er bare noget særligt over Birmingham og badminton. I denne uge spilles den mest traditionsrige turnering i verden - All England. Skader og dårlige lodtrækninger sender presset over på to sæt skuldre. Anders Antonsen og Viktor Axelsen skal forsøge at sikre dansk succes. Vært: Emil Schiønning Medvært: Tina Müller Gæster: Kathrine Heindahl, Tobias Hansen og Hans Kristian Vittinghuss

Om Podcasten

De vildeste sportshistorier, de største stjerner og forrygende selskab. I Tyvstart får vært Emil Schiønning besøg af gæster, kommentatorer og eksperter, der med stor passion og lyst til at diskutere giver dig alt det bedste fra sportens verden. Nyt afsnit hver mandag og torsdag kl. 13.00.