Vor tids vildeste Tour-rute

Hvis Jonas Vingegaard vil vinde Touren næste år, kræver det, at han triumferer i vanvittigt terræn. Den kommende Tour-rute blev onsdag præsenteret i Paris, og næste års løb byder på bjerge i første uge, vanvittige stigninger i Pyrenæerne og en afsluttende enkeltstart, der kan afgøre hele Touren. I dagens episode forklarer cykelekspert Brian Nygaard, hvorfor den kommende Tour-rute er den vildeste, han kan huske. Vært: Emil Schiønning.

Om Podcasten

De vildeste sportshistorier, de største stjerner og forrygende selskab. I Tyvstart får vært Emil Schiønning besøg af gæster, kommentatorer og eksperter, der med stor passion og lyst til at diskutere giver dig alt det bedste fra sportens verden. Nyt afsnit hver mandag og torsdag kl. 13.00.