Filuka

Rapperen Filuka er vokset op med mottoet "big girls don't cry," og derfor udviklede hun tidligt en hård facade. I denne uge skal vi en tur ind bag den for at lære hende bedre at kende. For da Filuka var bare 13 år gammel fandt hun sin far bevidstløs på gulvet. Hun fik tilkaldt en ambulance, og i 5 dage efter levede hun alene i hans hus med uvisheden om, hvorvidt han ville overleve. Det gjorde han, gudskelov, men chokket gav Filuka gentagne angstanfald, tvangstanker og et tiltagende hashmisbrug. Men hun havde musikken og musikken havde også hende. Og på den måde blev den også dét, der fik hende tilbage på rette kurs. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Ude af Kurs handler om de livsbegivenheder, der slår os ud af kurs.Mit navn er Cecilie Buhl, og jeg har prøvet at stå med følelsen af, mit liv blev sprængt til atomer flere gange. Men det er min erfaring at selvom livslussingerne kan virke uretfærdige og uoverskuelige i momentet, så er der faktisk tit guld gemt i de læringer, der følger med dem, som ender med at forme os og gøre os til dem vi er.Derfor taler jeg i den her podcast med mine gæster om, da deres liv blev slået ud af kurs og hvordan de kom videre, så du forhåbentlig kan få nogle gode råd med på vejen til at komme på rette kurs igen. For måske er du faktisk ikke slået ud af kurs — bare på vej i en ny retning.Glæd dig til et nyt afsnit hver onsdag og følg med i podcastens liv på Instagram på @ude.af.kurs.Tusind tak for at lytte med. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.