Kh Underlivet

Emma Libner står bag Instagram profilen @kh_underlivet, og er med kælenavnet "menstruationspigen" lidt af en ekspert i menstruation. For dét at have en cyklus er noget, der kan slå en ud af kurs månedligt — og det kender Emma alt til. Hun har haft et ønske om at aftabuisere kvinders underliv, skabe et fællesskab omkring det at være blødende væsener og en viden om, hvorfor det kan påvirke humøret så meget. Så i anledning af, at det i dag er international menstruationsdag, dykker vi ned i de månedlige ude af kurs øjeblikke, som de fleste kvinder kender til. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Ude af Kurs handler om de livsbegivenheder, der slår os ud af kurs.Mit navn er Cecilie Buhl, og jeg har prøvet at stå med følelsen af, mit liv blev sprængt til atomer flere gange. Men det er min erfaring at selvom livslussingerne kan virke uretfærdige og uoverskuelige i momentet, så er der faktisk tit guld gemt i de læringer, der følger med dem, som ender med at forme os og gøre os til dem vi er.Derfor taler jeg i den her podcast med mine gæster om, da deres liv blev slået ud af kurs og hvordan de kom videre, så du forhåbentlig kan få nogle gode råd med på vejen til at komme på rette kurs igen. For måske er du faktisk ikke slået ud af kurs — bare på vej i en ny retning.Glæd dig til et nyt afsnit hver onsdag og følg med i podcastens liv på Instagram på @ude.af.kurs.Tusind tak for at lytte med. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.