Et friere liv

Mille Sjøgren har ikke noget fast kontor, og hun kan arbejde fra hele verden. For Mille og hendes mand er digitale nomader. De savnede spontanitet, tid og nærvær i familien og det fik dem til at flytte til Spanien med deres to små børn for syv år siden. Siden da har de rejst rundt i hele verden, alt imens de har arbejdet fra junglen og stranden, undervist deres børn via Skype og så har de også fået et nyt syn på den kultur de selv kommer fra. For hvordan er det egentlig vi lever i Danmark? Mille og hendes familie er hjemme igen, men drømmen om et friere liv gør, at de altid er på udkig efter nye eventyr.      

Om Podcasten

Historier om mennesker der har besluttet at leve livet på deres helt egen måde. Her er det kreativiteten og nærværet, der er drivkraften for at opnå et meningsfuldt liv, og ikke samfundets snorlige sti. Mit navn er Stine de Klauman, og i denne podcastserie vil jeg undersøge, hvordan man kan leve sit liv ”udenfor rammen”