Kroppen som kunstværk

'Udenfor Rammen' er podcasten som handler om mennesker, der lever livet på deres helt egen måde. I dette afsnit skal du møde kunstner, Sophie Dupont, som gennem sine værker undersøger kroppen og psyken, gentagelser og ritualer. Et af hendes mere markante værker tager afsæt i åndedrættet, hvor Sophie fra solopgang til solnedgang ridser hvert eneste åndedrag i et materiale, som har en tilknytning til det sted, hun udfører værket. I Rio ridsede hun eksempelvis i guld, fordi der er guldminer i Brasilien.

Om Podcasten

Historier om mennesker der har besluttet at leve livet på deres helt egen måde. Her er det kreativiteten og nærværet, der er drivkraften for at opnå et meningsfuldt liv, og ikke samfundets snorlige sti. Mit navn er Stine de Klauman, og i denne podcastserie vil jeg undersøge, hvordan man kan leve sit liv ”udenfor rammen”