Rigsret er en ret, der bedst serveres kold

Rigsret er en ret, der bedst serveres kold sammen med masser af snaps. Varm op til mandagens dom med anden del af Udestuens julefrokost-special. Her snakker vi om Inger Støjbergs tur i retten, og en eventuelt fortsat karriere i politik. Til det har vi et kompetent panel med Søren Villemoes, der har fulgt de fleste retsdage i rigsretten, Leif Donbæk, der har skrevet en bog om rigsretten som institution og skulle have været dommer i den - og så Rachid Moutiq, der er komiker og kan se det sjove i enhver absurditet.

Om Podcasten

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur. Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter.Advarsel: Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Vores udsendelser indeholder typisk snaps, rants og hyperbole i et passende blandingsforhold.Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på udestuenpodcast@gmail.com eller på vores Facebook-side 'Udestuen'.Panelet består for indeværende af følgende personager der - med mindre andet er angivet - udelukkende udtaler sig som privatpersoner.- Lea Friedberg, BR-kandidat for S og konsulent i Nyt Europa- Rachid Moutiq, journalist og komiker- Ali Aminali, socialrådgiver, radiovært og skribent på Berlingske - Leif Donbæk, advokat, medlem af SF og kommentator på EB og Berlingske.- Mikkel Andersson, party-liberal og chefredaktør, Kontrast- Niels Jespersen, sosse og chefredaktør, Netavisen Pio- Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen- Mette Skov Myrup, journalist og programchef på Station København