Udestuen påskefrokost - Den om Gazaficering af alt og Airfryer

Udestuen Påskefrokost – Den om Gazaficering og AirfryerPanelet diskuterer, hvorfor Gaza dominerer mange andre (venstreorienterede) debatter og afleder opmærksomheden fra fx Kvindernes Internationale Kampdag. Hvem har interesse i at omdirigere alle debatter mod Gaza og Palæstina? Er der tale om en uhellig alliance på den yderste venstrefløj, som i sidste ende kan koste organisationer dyrt oparbejdede goowill, eller er det blot et klassisk tilfælde af socialisme, der æder sine egne helte? Til den lette dessert får vi et indblik i Mikkel og Sørens BBQ-klub, hvor Søren ønsker at sætte Mikkels medlemskab til afstemning (de er 2 medlemmer). Hvordan kan man påstå at være fan af den amerikanske BBQ-kultur, samtidig med at man er tilhænger af en airfryer? og hvordan tackler Søren at Mikkel bare vil stemme i mod? I klassisk Udestuen-tradition bliver det Mikkel mod resten af panelet.Panel: Mikkel Andersson, Lea Friedberg, Morten Lange Jespersen og Søren Villemoes

Om Podcasten

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur. Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter.Advarsel: Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Vores udsendelser indeholder typisk snaps, rants og hyperbole i et passende blandingsforhold.Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på udestuenpodcast@gmail.com eller på vores Facebook-side 'Udestuen'.Panelet består for indeværende af følgende personager der - med mindre andet er angivet - udelukkende udtaler sig som privatpersoner.- Lea Friedberg, BR-kandidat for S og konsulent i Nyt Europa- Rachid Moutiq, journalist og komiker- Ali Aminali, socialrådgiver, radiovært og skribent på Berlingske - Leif Donbæk, advokat, medlem af SF og kommentator på EB og Berlingske.- Mikkel Andersson, party-liberal og chefredaktør, Kontrast- Niels Jespersen, sosse og chefredaktør, Netavisen Pio- Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen- Mette Skov Myrup, journalist og programchef på Station København