Udestuen

Var Trump alligevel fascist? Trænger V til en stærk mand? plus corona-status

av Udestuen | Publicerades 1/23/2021

Nyt år, ny Udestue. Samme gamle kværulanter.Vi starter i USA, hvor vi kigger nærmere på den begivenhed vi helt sikkert kommer til at huske Donald Trumps sidste præsidentperiode for: angrebet på Kongressen. Fastslog begivenheden Donald Trump som fascist eller var det bare et forsøg på et ’statskup for idioter’?Vi vender også blikket mod et parti, der måske rent faktisk mangler en stærk mand. Eller kvinde. For hvor meget Venstre er der egentligt tilbage, hvis Støjbergs nationalkonservative strømning forsvinder? Det sidste emne er også det uundgåelige: corona. Hvor er vi, hvor skal vi hen, og hvornår kan Niels komme tilbage på Toga?I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på det uafhængig demokratisk socialistiske medie Netavisen Pio Mikkel Andersson, chefredaktør på Kontrast og borgerlig caseperson Leif Donbæk, jurist og skribent for dem, der er villig til at betale Rachid Moutiq, komiker, debattør og kommende anonym skribent på Kontrast.

Om Podcasten

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur. Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter.Advarsel: Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Vores udsendelser indeholder typisk snaps, rants og hyperbole i et passende blandingsforhold.Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på udestuenpodcast@gmail.com eller på vores Facebook-side 'Udestuen'.Panelet består for indeværende af følgende personager der - med mindre andet er angivet - udelukkende udtaler sig som privatpersoner.- Lea Friedberg, BR-kandidat for S og konsulent i Nyt Europa- Rachid Moutiq, journalist og komiker- Ali Aminali, socialrådgiver, radiovært og skribent på Berlingske - Leif Donbæk, advokat, medlem af SF og kommentator på EB og Berlingske.- Mikkel Andersson, party-liberal og chefredaktør, Kontrast- Niels Jespersen, sosse og chefredaktør, Netavisen Pio- Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen- Mette Skov Myrup, journalist og programchef på Station København