7. ’Danmarks nye kampfly: F35’ – med jagerpiloten MON

De nye jagerfly med navnet F35 skal erstatte de ikoniske F16-fly, som indtil nu har været kernen i Danmarks luftforsvar. Piloten MON var den første dansker til at flyve de højteknologiske maskiner, som har kostet Danmark 20 mia. kr. Men er de nye kampfly så meget danmarkshistorie, at de fortjener at blive Udstillet på Nationalmuseet? Det vurderer dagens kurator Jørgen Walseth, der er museumsinspektør med ansvar for de krigshistoriske samlinger. Vært: Journalist Jacob Frische

Om Podcasten

Skriver vi danmarkshistorie lige nu? Vi sprøjter vacciner i armene, jager krænkere og kyler kunstværker i havnen. Det er vores nutid. Men er det danmarkshistorie eller blot krusninger på mediehavet? I Udstillet vover vi den svære opgave at vurdere historien, mens den udspiller sig. Bevæbnet med ’Den lille kuratorhåndbog’ og med hjælp fra kloge historikere og museumsfolk tager vi i hvert program en aktuel gæst under luppen og spørger, om det vi oplever lige nu er danmarkshistorie nok til at blive Udstillet på Nationalmuseet?Værter på skift: Nationalmuseets journalister Troels Donnerborg og Jacob Frische.