"Han undskylder og fortsætter med at slå"

Den mexicanske præsident har givet Mexicos oprindelige mayafolk en undskyldning for den mishandling, de er blevet udsat for gennem historien. Men historien gentager sig selv, og præsidenten gør præcis det samme, som han undskylder for, lyder det fra mayaerne, der ikke vil tage imod undskyldningen. I UDSYN ser vi nærmere på megaprojekter og turistmekkaer på mayajord. Og du kan møde en maya, der ønsker mere selvbestemmelse. Medvirkende: Álvaro Mena, maya på Yucatan-halvøen i Mexico. Sofie Geisler, antropolog og international konsulent, bosat i Mexico City. Vært og tilrettelægger: Christine Randa. Redaktør: Pola Rojan Bagger.

Om Podcasten

Det er en vild og skøn verden. Og det er denne verden, Udsyn fra LOUD giver dig et dybdegående indblik i.Alle hverdage får du én historie fra verdenen omkring os. I Udsyn går vi tæt på aktuelle begivenheder og giver dig perspektiver fra verdens brændpunkter, så du kan holde dig orienteret og navigere i, hvad der sker udenfor Danmark.Med hjælp fra vores store netværk af danske journalister i udlandet dækker vi store dele af kloden.Udsyn spærrer verden op for dig. Redaktion:Værter og tilrettelæggere: Christine Randa og Sofie Lodahl Ørts.Udlandsredaktør: Pola Rojan Bagger.