”Iranerne og amerikanerne sidder på hver deres hotel”

.. og europæiske diplomater løber frem og tilbage. Der er atomforhandlinger i Wien lige nu, hvor amerikanerne prøver at finde en vej tilbage ind i atomaftalen med Iran. En atomaftale som Trump skrottede. I stedet indførte han en masse sanktioner mod Iran, hvilket ikke ligefrem har fået Iran til at skrue ned for deres atomprogram. I UDSYN tager vi til Wien, hvor vi nørder storpolitik og dissekerer de her forhandlinger, som altså skal være med til at sikre verdensfreden. Medvirkende: Sune Engel Rasmussen, Mellemøsten-korrespondent for The Wall Street Journal. Vært og tilrettelægger: Christine Randa. Redaktør: Pola Rojan Bagger.

Om Podcasten

Det er en vild og skøn verden. Og det er denne verden, Udsyn fra LOUD giver dig et dybdegående indblik i.Alle hverdage får du én historie fra verdenen omkring os. I Udsyn går vi tæt på aktuelle begivenheder og giver dig perspektiver fra verdens brændpunkter, så du kan holde dig orienteret og navigere i, hvad der sker udenfor Danmark.Med hjælp fra vores store netværk af danske journalister i udlandet dækker vi store dele af kloden.Udsyn spærrer verden op for dig. Redaktion:Værter og tilrettelæggere: Christine Randa og Sofie Lodahl Ørts.Udlandsredaktør: Pola Rojan Bagger.