Sophie Hæstorp Andersen

Københavner med stort K? Sophie Hæstorp Andersen vil være overborgmester i København, efter at metoo-bølgen og års understrøm af krænkelses-anklager skyllede Frank Jensen fra posten i efteråret. Bliver hun den socialdemokrat, der får rådhus-sexismen undersøgt til bunds? Kan hun føre valgkamp i en multietnisk hovedstad midt i en eksplosiv intern S-strid om ubøjelig udlændingepolitik? Kan hun skabe albuerum i et kommunalt selvstyre, som Christiansborg helst vil styre ned til mindste håndtryk? Og skal København til kamp mod udflytning, udligning og det Udkants-Danmark, regeringen så gerne vil kræse om? Hør, hvad Sophie Hæstorp Andersen vil med København og det parti, hun har været i, siden hun var teenager, når hun er Ugens Gæst på P1. Vært: Marie Louise Toksvig.

Om Podcasten

Skarpe spørgsmål og god stemning. Ugens hovedperson gæster Pia Røn hver fredag. Argumenterne foldes ud, og der er plads til både dril og dybde.