Kefa Abu Ras, hvorfor er fundamentalisterne bange for kvinderne?

Religiøse vielser af mindreårige, æresrelateret vold og social kontrol af kvinderne er en virkelighed i Danmark. Det kan Kefa Abu Ras bevidne. I Søstre mod vold og kontrol møder de hele tiden nye, mindreårige piger, der flygter fra et islamisk ægteskab. De her piger risikerer alt i kampen for deres frihed. De behøver al den støtte og opbakning, samfundet overhovedet kan mønstre. Og det er her, Kefa tit kommer ind i billedet. Hun er i dag et ansigt på det civilsamfund, der skal være modvægt til de konservative kræfter. Men hvad er det for menneskelige skæbner, hun møder i sit arbejde? Gæst:Kefa Abu Ras, frivilligchef hos Søstre mod vold og kontrol.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger

Om Podcasten

Mit navn er Yaqoub Ali. Det her er mit værksted. Det er her, jeg taler om kultursammenstød, ekstremisme og modborgerskab. Jeg levede i årevis som bandekriminel. Siden som militant islamist. Jeg var i krig med det samfund, som du lever i. Men det er forbi. I dag deler du og jeg et fællesskab. Derfor har jeg viet mit liv til at oplyse og advare om ekstremismen. Og eksponere den i alle dens former. At forebygge mod ekstremismen er vores fælles ansvar. Mit og dit.Nye afsnit hver fredag - udover de lejlighedsvise særafsnit.