Louise Dalsgaard, ender alle omsorgssvigtede børn som kriminelle?

Der går en lige linje fra myndighedernes svigt af udsatte børn til kriminelle bander. Det mener kriminolog Louise Dalsgaard, der har årelang erfaring fra det sociale system i kommunerne. Ifølge Louise er et barn, som har lært, at vold er højeste autoritet, i risiko for at ende som bandemedlem. Derfor skal myndighederne sætte langt mere ind over for omsorgssvigt i indvandrermiljøer, mener hun. Men hvor er det personlige ansvar i alt det her?Gæst: Louise Dalsgaard, kriminolog.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

Om Podcasten

Mit navn er Yaqoub Ali. Det her er mit værksted. Det er her, jeg taler om kultursammenstød, ekstremisme og modborgerskab. Jeg levede i årevis som bandekriminel. Siden som militant islamist. Jeg var i krig med det samfund, som du lever i. Men det er forbi. I dag deler du og jeg et fællesskab. Derfor har jeg viet mit liv til at oplyse og advare om ekstremismen. Og eksponere den i alle dens former. At forebygge mod ekstremismen er vores fælles ansvar. Mit og dit.Nye afsnit hver fredag - udover de lejlighedsvise særafsnit.