Frederik Vad, er det kun indvandrere, der har herskerattitude?

Efter bare et års tid i Folketinget er 29-årige Frederik Vad blevet integrations- og udlændingeordfører for Socialdemokratiet på Borgen. Det er en af de mest markante platforme i en folketingsgruppe, selv om konkurrenterne ifølge Frederik ikke ligefrem stod i kø. Han skælder ud på macho-minoriteter, etnisk snæversyn og social kontrol. Men kan man ikke tale om de her problemer uden at tale om etniciteter - fremfor sociale udfordringer?Gæst: Frederik Vad, MF, integrations- og udlændingeordfører, Socialdemokratiet.Vært og tilrettelægger: Yaqoub Ali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

Om Podcasten

Mit navn er Yaqoub Ali. Det her er mit værksted. Det er her, jeg taler om kultursammenstød, ekstremisme og modborgerskab. Jeg levede i årevis som bandekriminel. Siden som militant islamist. Jeg var i krig med det samfund, som du lever i. Men det er forbi. I dag deler du og jeg et fællesskab. Derfor har jeg viet mit liv til at oplyse og advare om ekstremismen. Og eksponere den i alle dens former. At forebygge mod ekstremismen er vores fælles ansvar. Mit og dit.Nye afsnit hver fredag - udover de lejlighedsvise særafsnit.