68. Tarot-session i november 2020 og et varmt 'på genhør!'

Sidste episode i denne sæson! Hvor er det VILDT at jeg har været podcaster i et år og at der ligger 68 episoder som bekræfter det. Mange af jer har været med på rejsen fra at sige op, være i dagpengesystemet og flytte på landet. Det er en kæmpe glæde og ære at invitere jer med ind i mit podcastfeed både når det kommer til soloepisoder om min egen proces, men også når det kommer til inspirerende samtaler med gæster. Jeg har fundet en gammel lydfil af en tarotkortssession fra 2020. Sessionen foregår d. 14 november 2020. På det tidspunkt havde jeg lige skiftet job til Radio 4 som redaktør for 12 radioprogrammer. Jeg pendlede mellem Aarhus og Aalborg. Jeg spiste mad fra de der "hurtig"kasser fordi tiden var knap. Der var mange smerter i mit liv i form af hovedpiner, underlivssmerter og ondt i ryggen. Noget var helt off. Og derfor spurgte jeg tarotdamen Eva Kylov om hun ville lægge et oplæg for mig. Intentionen var at skabe klarhed og få input til hvad jeg dog skulle stille op.Find Eva Kylov på Instagram herTusind tak fordi du har lyttet med til sæson 1. Jeg er tilbage med sæson 2 den første tirsdag i august. På genhør!Hilsen Satie Underfladisk PatreonSupport this show http://supporter.acast.com/underfladisk. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Velkommen til Underfladisk – en podcast, der tør gå dybere.Jeg hedder Loa Satie, jeg er 33 år gammel, og denne podcast er mit frirum – et sted, hvor jeg undersøger, stiller spørgsmål og deler min egen forståelse af verden.Jeg podcaster ikke for at skabe en særlig type podcast, men for at skabe en virkelig én. Emnerne spænder bredt: spiritualitet, sundhed, filosofi, politik og frihed. Hvis du er nysgerrig, hvis du elsker at dykke ned under overfladen og udforske nye perspektiver, så er Underfladisk for dig.Underfladisk bevæger sig på tværs af genrer og formater – fra klassiske interviews og reportager til soloepisoder og velproduceret podcast-poesi. Jeg deler åbent om mit eget liv, mine op- og nedture, mine nørdede interesser for idéhistorie, tantra, detox, esoteriske praksisser og den evige søgen efter at hæve min vibration.Jeg tror på generøsitet, på ærlighed i æteren og på at skabe en kultur frem for blot at forbruge én. Denne podcast er mit bidrag – en undersøgelse af frihed, autenticitet og menneskelige forbindelser.Når jeg ikke podcaster, passer jeg mit deltidsarbejde i ungdomskulturen på Norddjurs og er sammen med min dejlige datter. Derudover finder du mig ofte i en sauna eller svedehytte eller dansende på mit stuegulv med et par kettlebells på træningsmåtten. Jeg elsker at gå ture i skoven, læse og ikke mindst lytte til podcast!Tak fordi du er her, husk at trykke "abonner" og hjerteligt velkommen til. Underfladisk PatreonSupport this show http://supporter.acast.com/underfladisk. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.