10. To filmanbefalinger der giver dig en mild mavepumper.

Kender du der med pludselig at vågne fra "auto-pilot" når du ser en fængende dokumentar, læser en god bog eller hører en podcast der sparker røv?Jeg vil gerne anbefale dig to film jeg har set for nylig. De gav mig på hver deres måde en energetisk rystetur. En venlig lussing. En mild mavepumper. For at efterlade mig tilbage med snuden dybere i sporet. NomadlandOscar-vindende drama om nomaderne i USA. Dem der lever i deres RV's enten for at undgå fattigdom, flygte fra ubærlige tab eller for at undgå systemet. Der er rigtige nomads med i filmen hvilket er vildt smukt! Jeg sad tilbage med en følelse af at være bedøvet af konformitet og betalingsaftaler. Filmen er baseret på bogen af samme navn af Jessica Bruder. The Minimalists To corporate venner beslutter sig for at give slip på alt det lort de har akkumuleret. De træder ud af hamsterhjulet og bliver minimalister. Til stor inspiration for os andre :-)Tjek deres hjemmeside ud her: https://www.theminimalists.com/Jeg anbefaler også deres podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/the-minimalists-podcast/id1069757084?l=daDu må meget gerne dele dine anbefalinger til "værker der vækker dig" med mig. Find mig på Instagram and slide in the DM. Support this show http://supporter.acast.com/underfladisk. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Velkommen til Underfladisk – en podcast, der tør gå dybere.

Jeg hedder Loa Satie, jeg er 33 år gammel, og denne podcast er mit frirum – et sted, hvor jeg undersøger, stiller spørgsmål og deler min egen forståelse af verden.

Jeg podcaster ikke for at skabe en særlig type podcast, men for at skabe en virkelig én. Emnerne spænder bredt: spiritualitet, sundhed, filosofi, politik og frihed.

Hvis du er nysgerrig, hvis du elsker at dykke ned under overfladen og udforske nye perspektiver, så er Underfladisk for dig.

Underfladisk bevæger sig på tværs af genrer og formater – fra klassiske interviews og reportager til soloepisoder og velproduceret podcast-poesi.

Jeg deler åbent om mit eget liv, mine op- og nedture, mine nørdede interesser for idéhistorie, tantra, detox, esoteriske praksisser og den evige søgen efter at hæve min vibration.

Jeg tror på generøsitet, på ærlighed i æteren og på at skabe en kultur frem for blot at forbruge én. Denne podcast er mit bidrag – en undersøgelse af frihed, autenticitet og menneskelige forbindelser.

Når jeg ikke podcaster, passer jeg mit deltidsarbejde i ungdomskulturen på Norddjurs og er sammen med min dejlige datter. Derudover finder du mig ofte i en sauna eller svedehytte eller dansende på mit stuegulv med et par kettlebells på træningsmåtten. Jeg elsker at gå ture i skoven, læse og ikke mindst lytte til podcast!

Tak fordi du er her, husk at trykke "abonner" og hjerteligt velkommen til.

Support this show http://supporter.acast.com/underfladisk.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.