Undervandsjagt og fridykning på Kanarieøerne – Uv podcast 19

De 7 Kanarieøer Tenerife, Gran Canaria, Lanzarote, Fuerteventura, La Gomera, La Palma og El Hierro er et oplagt vinterrejsemål for den vinterdeprimeret undervandsjæger, fridykker eller snorkelentusiast. Vejret er meget bedre end i Danmark, vandet er blåt og klart og temperaturen er konstant +18 grader. Mulighederne for at fridykke og undervandsjage er gode, men der er et par ting som man skal vide omkring lovgivning, zoner og bag limit inden man begiver sig ud i vandet med ladt harpun. DuGlemmerDetAldrig er dette afsnits sponsor. På DuGlemmerDetAldrig.dk er der en rækkeoplevelser, madlavningskurser, undervandsjagt kurser og vilde gaveidéer. Særligt er der kurser i fridykning og undervandsjagt som er relevante for denne uvpodcast, men også kitesurfing, vindtunneller, surf og hummersafari osv. Du kan se en samlet oversigt her. Lyt til afsnit 019 – Fridyk og uvjagt på kanarieøerne – du kan også høre podcastet på din android telefon eller iPhone.. (Find din podcast app frem og søg eksempelvis på “fridykning”) Her kan du se listen med alle afsnit og udsendelser: uvpodcast.dk  Feed til uvpodcast er: https://undervandsitetet.dk/feed/podcast/ Dagens spørgsmål: Må man undervandsjage på Tenerife? Dette spørgsmål og andre lignende er vi stødt på en del indenfor de seneste par måneder, hvorfor det er oplagt at vi tog fat på det som et helt tema for denne podcast, især nu hvor vi begge har været der indenfor det seneste år. Ja, man må gerne undervandsjage på de kanariske øer – Tenerife, Gran Canaria, Lanzarote, Fuerteventura, La Palma, La Gomera og El Hierro, men det er lidt vanskeligt at få tilladelsen (fisketegnet) – mere om dette herunder. Kan man fridykke på kanarieøerne? Ja, der er både fridykkercentre på Tenerife og på Lanzarote. Forholdene til fridykning er gode. Der bliver hurtigt dybt, spotsne er relativt beskyttede, vandet er konstant +18 grader og der er ingen pludseligt temperaturskifte når man dykker nedad. Sigtbarheden er +10 meter og der er (sammenlignet med Egypten) lille chance for at blive syg af den mad du spiser. Der går jævnligt til de store øer og billetterne er billige. Vi taler i denne episode om: Uvjagt og fridykning på de 7 kanarieøer Hvor kan man undervandsjage? Hvordan er fiskeriet? Hvilke fisk findes på de kanariske øer? Hvilke teknikker kan man benytte sig af? Hvad har Johan fanget på sin tur? Hvad har Morten fanget? Hvad har Mikkel og Marc (hør nærmere) af erfaringer fra uv jagt på Gran Canaria og La Gomera? Hvordan er reglerne? Hvilket udstyr skal man tage med? Hvor lang harpun skal man bruge på Kanarieøerne? (90-120cm) Hvor tyk våddragt skal man bruge (5mm om vinteren, måske kun 3mm om sommeren) Hvilke fridykkercentre findes der? Hvordan er forholdene for fridykning? Er Tenerife bedre end Dahab? Hvor kan man fridykke på de kanariske øer? Der findes 3 fridykkercentre hvor man kan fridykke på de Kanariske øer ApneaCanarias.com har deres center i Radazul og har undersøiske fridykkerbøjer tæt på land som man kan svømme ud til (hvis man ved hvor de er). Her kan man også klæde om med et varmt brusebad og leje dykkerbøje og bly. Stedet er startet op af Santiago Jackass og Miguel Lozano, som er meget kompetente og behagelige fridykkere med stor erfaring. De har forskellige instruktører, som også har høj kvalitet.

Om Podcasten

https://undervandsitetet.dk Uvpodcast handler om fridykning og uvjagt. Morten Rosenvold Villadsen forfatter til 'Hold Vejret - en bog om fridykning' og blogger har forskellige gæster i studiet og der bliver talt om rejser, fisk, vand, dykning uden vejrtrækning, rekordforsøg og der bliver delt ud af tips og tricks fra mange års erfaring med rejser med harpun, snorkel og våddragt i bagagen.