#2 Gæst: Kristian Hemmingsen

I dette afsnit har vi den store fornøjelse at have Kristian Hemmingsen som gæst! Vi dykker ned i, hvorfor Kristian valgte at starte som standupkomiker, selvom han først gjorde det efter han var fyldt 30. Vi kommer også ind på det personlige og dybe emne om at finde troen, når man mister en, der var tæt på, og hvordan det kan ændre ens livssyn. Det bliver en både sjov og reflekterende samtale, som vi glæder os til, at I skal høre! Tusind tak til Kristian for at være med – det var en ære!

Om Podcasten

Har du nogensinde tænkt: "Burde jeg ikke have gjort det her for 10 år siden?" Velkommen til Undskyld Vi Kommer For Sent - Podcasten der handler om det at starte forfra, skifte retning eller jagte drømme, uanset alder. I denne podcast taler værterne med hinanden eller med gæster - alt fra komikere, kunstnere, politikere, iværksættere til helt almindelige mennesker - og har samtaler og debatter om det at "tage springet", enten for sent eller for tidligt. Så hvad er "den rigtige alder"? Hvad har vi lært og hvad kan vi lære? Hvornår skal vi egentlig have styr på livet? Hvad er den næste drøm?