Da Weiss tog flugten fra kritisk interview

På Konservatives landsråd i weekenden blev det besluttet af medlemmerne, at Pernille Weiss ikke længere skal optræde på stemmesedlen til Europa-Parlamentet. Vi fangede (næsten) Weiss selv, næstformand Michael Ziegler, Vibeke Gamst og Dan Terkildsen, Weiss' eksmand og landsrådets dirigent (14:55). Theresa Scavenius er ude af Alternativet og afviser ikke at stifte et nyt grønt parti. Folketingets tredje løsgænger fortæller sin egen version af balladen, og hvorfor Alternativet alligevel ikke var noget for hende. Ikke overraskende mener Scavenius, at Alternativet er blevet for pæne (1:01).Vært: Alexander Wils Lorenzen.

Om Podcasten

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og mener, når de taler i floskler, spin eller helt udenom. Vi guider dig igennem døgnet, der er gået i dansk politik, vi har hver dag relevante politiske gæster, og vi sætter lys på nogle af de historier, der ikke når avisforsiderne.