K-profil nægter at sætte tal på eget forslag

Konservative har fire forslag til at komme banderne på Christiania til livs: Dobbeltstraf. En mobil politistation. Mere overvågning. Og et opholdsforbud for tidligere straffede. Men hvor mange betjente skal der til for at holde banderne væk? Og hvor meget nytter partiets forslag? Retsordfører Mai Mercado (0:18). Dansk Folkeparti foreslår at sende asylansøgere midlertidigt til en dansk flådebase i Grønland og arbejde på at finde et tredjeland, hvor asylbehandlingen på sigt kan finde sted. For eksempel i Rwanda, som den tidligere S-regering foreslog. Har DF opfundet den dybe tallerken og givet Socialdemokratiet løsningen? Udlændinge- og integrationsordfører Kasper Sand Kjær (16:33).Vært: Alexander Wils Lorenzen.

Om Podcasten

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og mener, når de taler i floskler, spin eller helt udenom. Vi guider dig igennem døgnet, der er gået i dansk politik, vi har hver dag relevante politiske gæster, og vi sætter lys på nogle af de historier, der ikke når avisforsiderne.