Landmand Frandsen i forsvar for CO2-afgift

Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen sagde til et debatmøde i Agerskov i foråret, at en CO2-afgift på landbrugets udledninger ikke nødvendigvis skal være på 750 kroner, og at den også kan indføres over en lang periode. Så hvad er Moderaternes politik? Og kan Danmark være et grønt foregangsland, hvis danske landmænd fortsat skal være konkurrencedygtige? Vi spørger tidligere Tønder-borgmester Frandsen, der selv har været landmænd og viceformand i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.Vært: Alexander Wils Lorenzen.

Om Podcasten

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og mener, når de taler i floskler, spin eller helt udenom. Vi guider dig igennem døgnet, der er gået i dansk politik, vi har hver dag relevante politiske gæster, og vi sætter lys på nogle af de historier, der ikke når avisforsiderne.