Mette Thiesen frygter indvandrer-chauffører - beskyldes for racisme

Er danske kvinder i fare, når de i julefrokostsæsonen kører taxa med indvandrerchauffører? Ja, det mener Dansk Folkepartis Mette Thiesen tilsyneladende. Hun har i hvert fald stillet et paragraf 20-spørgsmål til transportministeren, hvor hun spørger, hvad han after at gøre for at skabe tryghed for kvinder, der skal med taxa hjem fra julefrokosten "nu hvor rigtig mange af taxachaufførerne er indvandrere".Thiesen vil ikke stille op til interview og uddybe sin bekymring. Til gengæld kalder medlemmer af Folketingets transportudvalg hendes spørgsmål for racistisk. Socialdemokratiets klimaordfører, Lea Wermelin, bliver også spurgt, om det gør en smule ondt på hende som klimaforkæmper, at regeringen vil bruge en del af indtægterne fra en kommende flyafgift til at forhøje ældrechecken (10:20).Vært: Alexander Wils Lorenzen

Om Podcasten

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og mener, når de taler i floskler, spin eller helt udenom. Vi guider dig igennem døgnet, der er gået i dansk politik, vi har hver dag relevante politiske gæster, og vi sætter lys på nogle af de historier, der ikke når avisforsiderne.