Paludan: Jeg forventer at blive skudt på Folkemødet

Rasmus Paludan kommer ikke til Folkemødet på Bornholm senere på ugen. I hvert fald ikke, hvis det står til Bornholms Politi, der vurderer, at Paludans tilstedeværelse på Folkemødet vil medføre en konkret fare for Paludan og andre tilstedeværendes sikkerhed. Paludan er dagens gæst (0:49).Konservatives Europa-Parlamentariker Pernille Weiss vil ikke trække sig, selvom Konservatives forretningsudvalg sidst i maj besluttede, at Weiss ikke skal genopstille til Europa-Parlamentet. Det sker efter en intern undersøgelse, der beretter om et hårdt psykisk arbejdsmiljø med mobning, trusler og ydmygelser. Men Weiss benægter anklagerne. Så hvem har ret? Vi bringer anonyme vidneudsagn fra en række af Weiss' tidligere medarbejdere (20:24).Vært: Alexander Wils Lorenzen.

Om Podcasten

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og mener, når de taler i floskler, spin eller helt udenom. Vi guider dig igennem døgnet, der er gået i dansk politik, vi har hver dag relevante politiske gæster, og vi sætter lys på nogle af de historier, der ikke når avisforsiderne.