S sparker obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen til hjørne

Socialdemokratiet kommer til at stemme nej til det længe ventede forslag om at sikre, at Muhammed-tegningerne indgår som del af historiekanonen og dermed er tilgængelig for undervisningen i landets folkeskoler. Det siger Frederik Vad, partiets ordfører på forslaget, i denne særudgave af Valgt i Danmark. Men det er et svært nej, siger Vad, der i dag nævner at regeringen i stedet vil indkalde samtlige af Folketingets partier til drøftelser om landets første og største undersøgelse af censur og selvcensur i uddannelsessystemet. Vært: Alexander Wils Lorenzen

Om Podcasten

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og mener, når de taler i floskler, spin eller helt udenom. Vi guider dig igennem døgnet, der er gået i dansk politik, vi har hver dag relevante politiske gæster, og vi sætter lys på nogle af de historier, der ikke når avisforsiderne.