Scavenius: Den danske model er ikke en hellig ko

Alternativets Theresa Scavenius beskylder regeringens plan om at lægge sag an mod EU på grund af et direktiv om mindsteløn for at være både ekstreme og absurde. Men er rumænske arbejderes vilkår vigtigere end den danske model? Scavenius er i studiet (20:16).Regeringens ministre har fået brikkerne på plads og alle fået ansat en særlig rådgiver. Blandt de grå eminencer, der blev præsenteret i går, er et par velkendte og prominente navne. Vi vender dem og deres rolle sammen med Jacob Bruun, tidliger særlig rådgiver for Lars Løkke i Statsministeriet (5:17).Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF, Nye Borgerlige, Konservative og Mette Thiesen har stillet et beslutningsforslag om at udarbejde undervisningsmateriale om Muhammed-krisen. Men hvor vigtigt er det at vise tegningerne, og er politikerne villige til selv at stå frem med dem? Interview med Mette Thiesen (0:44).Vært: Alexander Wils Lorenzen.

Om Podcasten

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og mener, når de taler i floskler, spin eller helt udenom. Vi guider dig igennem døgnet, der er gået i dansk politik, vi har hver dag relevante politiske gæster, og vi sætter lys på nogle af de historier, der ikke når avisforsiderne.