VALGET: Hvor længe endnu er Søren Pape formand for Konservative?

Da Søren Pape blev formand for Konservative i 2014, var hans opgave at redde en synkende skude. Han brugte de første år på at finde et ståsted, men frem mod folketingsvalget i 2019 var det som justitsminister lykkedes ham at file en skarpere profil til, og partiet blev fordoblet. Pape fik skabt ro og retning for de Konservative - han blev en formand, ingen rigtig kunne slå sig på. Partiets succesfortælling fortsatte på Venstres og DF’s ruiner, og i starten af denne valgkamp toppede Søren Pape i meningsmålingerne. Men så kom hans person på forsiderne, roen vendte sig til uro, og Pape endte som valgets store taber. Nu er kritikken begyndt at lyde: skal Pape fortsat være formand for de Konservative?I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard. Vært er Nils Thorsen.

Om Podcasten

Den politiske podcast 'Uden for Citat' giver Politikens abonnenter de bedste historier fra Christiansborg og omegn. Vi fortæller om det, politikerne siger til – og uden for – citat, og hvad det i virkeligheden betyder.